Farstrup Comfort Center i Odense gør en dyd ud af, at kunderne får den rigtige lænestol. Ikke bare en behagelig eller en pæn stol, men den stol, som passer perfekt til den enkelte person. Faktisk kan man sige, at Farstrup Comfort Center bruger videnskab til at udpege den perfekte lænestol.
Når man træder ind ad døren i Farstrup Comfort Center på Skibhusvej i Odense, træder man ind i en hyggelig, højloftet butik med lænestole i små miljøer. Her er det vigtigt, at man kan prøve og se alle stolene, og at man kan få en kompetent vejledning.
– Vi har alle comfort-stolene fra Farstrup i butikken på Skibhusvej her i Odense. Det betyder, at vores kunder kan se hele sortimentet og prøve stolene op mod hinanden. Så kan man se og mærke forskellen på modellerne. Vi synes det er vigtigt at hjælpe vores kunder med at få en stol, som de rent faktisk sidder godt i. Derfor har vi udviklet en analyse, der hjælper os, når vi skal hjælpe en kunde med at få en komfortabel lænestol. Det er ikke en slavisk gennemgang, men vi har hele analysen in mente, når vi skal rådgive, fortæller Vivi Ann Garup.
Vivi Ann Garup forklarer det med, at det er lige som med sko: selv om flere par sko har samme størrelse, er de ikke lige gode at have på.
Handler om livskvalitet
– Det er ikke nok at måle sædehøjden og ændre nakkepuden, når man skal have en stol, man skal sidde godt i i mange år. Der skal, efter vores mening, mere til. Vi arbejder helhedsorienteret med opgaven. Vi taler for eksempel med vores kunder om, hvad stolen skal bruges til, og om hvad kunden sidder i i dag? Det er med til at give os et billede af vores kunders siddestillingsbehov, uddyber Vivi Ann Garup.
– Det handler om livskvalitet. Det kan godt være, at jeg ikke kan redde verden med lænestole, men jeg kan måske være med til at give mennesker livskvalitet. Det betyder faktisk noget, om man sidder godt eller ej. Nogle mennesker bruger meget tid i deres lænestol af forskellige årsager. Og andre, som ikke sidder i mange timer, kan bare have brug for et kvalificeret hvil.
– Vi foretager os noget, når vi sidder i vores møbler. Hos Farstrup Comfort Center i Odense arbejder vi ud fra, at vores siddestillinger er aktivitetsbasseret. Selv om vi bare ser fjernsyn, læser en bog eller sågar sover, er der teknisk set tale om aktiviteter. Og at kunne udføre sine aktiviteter er med til at give livsglæde.
Kører ud til kunderne
Hos Farstrup Comfort Center i Odense erkender de dog, at der er mange forskellige ønsker og behov for stole. Nogen vil gerne have en stol til straks-levering uden særlige hensyn eller ønsker til tilpasning. Og andre har lyst til at få en stol tilpasset. Vivi Ann forsikrer, at de selvfølgelig kan begge dele.
Stolebussen er en mulighed for at få Farstrup Comfort Center hjem i stuen. Ud fra en samtale over telefonen vurderer de, hvilke stole der kan være mest relevante. Og så får man samme specialiserede hjælp i hjemmet, som man kan få i butikken.
Besøg os på Skibhusvej i Odense.