Seniorstol – stole til ældre

Skal man være senior for at købe en seniorstol? Det er et godt spørgsmål, som mange stiller, når de henvender sig til os.

Seniorstole er stole, som er gode til seniorer og andre gode folk, der trænger til at sidde godt. En god stol der kan lænes tilbage og rettes op igen. Stolen skal være støttende og aflastende, så man kan tage sig et hvil, og samtidig egne sig til lige netop den aktivitet, som du gerne vil udføre i din seniorstol.

Lænestolen hjemme i stuen

Når kroppen er ung og stærk, er det måske ikke så væsentligt, om man sidder godt og får den rigtige støtte. De fleste unge mennesker tænker ikke meget over deres siddestilling. Men med alderen kommer der en generel nedsættelse af styrken i kroppen. Den kan selvfølgelig ”modarbejdes” ved styrketræning og daglig bevægelse, men der skal mere og mere til for at opretholde den samme fysik, som man havde i de unge år.

Derfor er det oftest i årene efter de 50 år, at folk begynder at bemærke, hvordan lænestolen hjemme i stuen er at sidde i. Og har man først prøvet at sidde i en stol, der passer til en selv, så er det nærmest ikke til at holde ud at sidde i en stol, som ikke passer.

De fleste ældre kommer til at sidde i flere timer, end da de var unge. Det betyder jo, at man bruger flere timer i sin stol om dagen. Tænk at bruge det meste af sin dag i en stol, der ikke passer, eller som man måske ligefrem ikke sidder godt i. Det er ærlig talt spild af god tid. Hos SiddeDesign i Odense har vi stor respekt for din siddestilling og siddekomfort, for vi ved, at det i virkeligheden handler om livskvalitet.

Vi siger ikke, at man bliver lykkelig af at sidde i en Farstrup Seniorstol fra SiddeDesign. Vi siger bare, at hvis din seniorstol passer til dig, så kan du bruge dit liv på noget, der er vigtigt for dig.

Læs artiklen: Det er en kunst at sidde godt i Fyns Stiftstidende.

Seniorstolens kvalitet holder i mange år

Og når man så endelig har taget sig sammen til at få sig en ny stol: undersøgt markedet i aviser og reklamer; sammenlignet priser og stil og endelig købt sig en seniorstol. Så holder den måske 2 ½ år, og så er den flad… Hvorfor? Fordi kvalitet og siddekomfort ikke altid har noget med hinanden at gøre. Men til gengæld har kvalitet og pris noget med hinanden at gøre. Derfor synes vi det er vigtigt, at når man gør så meget ud af at få en god stol at sidde i, så er anstrengelserne spildte, hvis den ikke kan holde til noget. Derfor er alle vores seniorstole fra Farstrup Furniturei høj kvalitet, og du kan forvente en ensartet høj kvalitet, hvad angår komfort og materialer.

Se også Komfortstole – Materialer, kvalitet og proces

En seniorstol af god kvalitet bliver kun til god kvalitet, når man bruger materialer af god kvalitet. Så enkelt er det. Seniorstolene fra Farstrup Furniture er lavet af formstøbt koldskum, nordisk træ, eftergivende fjedre og bøjelige acrylstænger. Alt sammen er med til at gøre din nye seniorstol behagelig, funktionel og brugbar til glæde og gavn for dig i mange år.

Seniorstolenes ”medfødte” stil er skandinavisk og lette i udtrykket. Men du kan for eksempel selv vælge betræk og trætype, bejdser og olier. Og der er over 25 forskellige modeller at vælge imellem. Nogle kan sågar fås med hjælp til at komme op at stå eller med indbygget fodhviler. Så skal man kun trykke på en knap for at få støtte til benene eller hjælp til at rejse sig op.

Se også Stole med sædeløft

Hvad koster en seniorstol?

Hos SiddeDesign – Et Farstrup Comfort Center – ved vi, at det er tilpasningen der gør dig glad for din nye seniorstol. For det er ikke anderledes end et par sko. Hvis de ikke passer dig, er de ikke gode at bruge.

Derfor har vi udviklet en brugbar analyse til at hjælpe dig med at vælge din nye seniorstol. Vi har fokus på dig og din krop, og eventuelle fysiske udfordringer, der måtte vedrøre din siddestilling.  Vi har kompetencen i butikken og i stolebussen.

En Farstrup seniorstol koster ikke mere end andre seniorstole i samme kvalitetsklasse. Priser fra kr. 7.700,- for en stol og fra kr. 9.995,- for en stol og en tilhørende fodskammel. Det er ikke billigt. Det ved vi godt. Så vi har stor respekt for hver eneste kunde der kommer til os for at få hjælp til en ny seniorstol og en bedre siddestilling.

Fordele og ulemper ved en Farstrup seniorstol fra SiddeDesign?

Konklusionen må være, at hvis man alligevel skal have en ny yndlingsstol til sit hjem, så kan man lige så godt købe en stol, man bliver glad for, og som holder længe. Fordelene er efter vores mening til at få øje på: god kvalitet der holder i mange år, stilrene stole der passer ind i de fleste skandinaviske hjem, mulighed for selv at bestemme betræk og farver. Og så selvfølgelig tilpasningen, så man også sidder godt.

Og så er der prisen. Desværre kan man ikke producere kvalitetsstole uden at bruge kvalitetsmaterialer. Men vi hjælper altid vores kunder – også gerne med prisen på stolen. Så hos SiddeDesign – Et Farstrup Comfort Center – giver vi altid et godt tilbud på din nye seniorstol. Og hvis det ikke er nok, så kan vi også tilbyde et rente- og gebyrfrit lån gennem SparXpres.